GID02743

Det gode liv punkt for punkt

Vinderveje 2, der finder sted den 29. marts 2012 hos KPMG i Odense, har fået den ambitiøse undertitel ”Det gode liv”.
​Arrangørerne, KTC, Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij ønsker at sætte spot på, hvordan en god og velfungerende infrastruktur kan være med til at befordre et godt liv. Faktisk mener vi, at infrastrukturen er selve forudsætningen for et godt liv. Til at inspirere os og sparke nogle tanker i gang har vi inviteret en række indlægsholdere med markante og spændende holdninger til infrastruktur og velfærd og til sammenhængen mellem de to områder. Klik på navnene, hvis du vil vide mere.
  • Vejchef i Aarhus Kommune og formand for Vej- og trafikfaggruppen, Michael Kirkfeldt lægger ud med at præsentere nogle tanker om fremtidens infrastruktur og stiller spørgsmålet: ”Kan teknologi skabe velfærd?”
  • Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet kan trække på sine erfaringer fra både Etisk Råd og Familie- og Arbejdslivskommissionen, når hun giver sit bud på, hvordan trafik, veje og mobilitet kan hjælpe med at skaffe bedre balance mellem arbejdsliv og livet i al almindelighed.
  • Flemming Damgaard Larsen (MF) stiller os spørgsmålet, om vi overhovedet har råd til en infrastruktur, som kan skabe et godt liv. Han har selv de allerbedste forudsætninger for at give et svar. Han har nemlig beskæftiget sig med veje på alle tre niveauer: Folketing, de tidligere amter og i kommunalt regi.
  • Planchef Marius Reese, Herning Kommune, fortæller om, hvordan en stærk og fremtidssikret infrastruktur kan være med til at sikre det gode liv for borgerne i det midtjyske kraftcentrum.
  • Lad de unge komme til! De skal forme fremtiden. Tre unge kommunalpolitikere under 30 år sætter pejlemærker for det gode liv frem til 2020 baseret på konferencens indlæg. Hvordan vil de prioritere til næste valg, og hvorfor?
    Paneldebat med Tina Staun (S), Aalborg Kommune, Thomas Bak (V), Fredensborg Kommune og Kasper Fuhr Christensen (SF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Randers Kommune.
  • Den nye sygehusreform betyder, at alle, som bliver indlagt akut på et sygehus, skal have direkte adgang til de rigtige specialister. Men specialister er en mangelvare, og derfor bliver vi nødt til at samle ekspertisen færre steder. Regionsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen, ved, at tryghed og sikkerhed for fremtidens akut syge eller ulykkesramte afhænger af en velfungerende infrastruktur, hvor fremkommelighed er prioriteret højt.
  • Vi bliver ledt gennem dagen af direktør Niels Erik Folmann, der er kendt fra tv-programmet, ”Kender du typen?”. Han er manden, der ved at kigge i dit køleskab kan sige, hvilken bil du kører i. Måske kan han også sige noget om, hvor godt livet i en kommune er – blot ved at kaste et blik på dens veje og infrastruktur… ?
Bookmark and Share
Legedag 226

Logoer Alle Fire 226